Spis din skov

I Nordmandsmosen i Skibby har Spejdergruppen Ræven Skibby Trop og Flok plantet 250 frugttræer og bærbuske som en del af et læringprojekt med 4 læringsøer hvor børn, unge og voksne kan lære om den spiselige natur og årets gang i naturen. Bær, frugter og læringensmateriale vil være gratis og let tilgængeligt for gæster og brugere af området.

Projektet er støttet økonomisk af bl.a. Hedeselskabet og Friluftsrådet. Og maskinelt af
Bakkelygård Entreprenør & Anlæg ApS

Læringsøer

4 steder i Nordmandsmosen er der etableret forskellige læringsøer for eksempel en triangel af kampesten ved spejderhytten i nord, en årssol af egetræ ved Minklodden i syd, bålsted ved Bjørnekrogen med en kommende Shelter i øst og ved indgangen til området 2 bord-bænkesæt i vest.  Ved hvert området er der placeret en informationstolper med Q’r-koder der leder brugeren ind på projektets hjemmeside med læringsmateriale til den pågældende læringsø og målgruppe.
Om blot et par år kan brugere af Nordmandsmosen plukke en masse forskellige bær, nødder, æbler, pære, blommer og kirsebær til ekstra glæde for besøget i naturen

Fakta om Spis din skov

Nordmandsmosen er et bynært naturområde på 12 hektar i Skibby bestående af løvskov, enge, moser og søer. Nu er der med spejderne i front plantet frugttræer, bærbuske og diverse nøddesorter til gavn og glæde for dyr, fugle, spejdere og naboer.

Den spiselige skov skal øge glæden ved oplevelse af naturen ved at påvirke flere sanser samt bidrage til læring om naturen og årstidens gang overfor børn og unge i alle aldre.

Nordsmandsmosen i Skibby er et unikt, bynært område med en blanding af løvskov, enge, moser og søer. Området benyttes af mange forskellige grupper, og en af dem, spejdergruppen Ræven Skibby Trop og Flok, har fået støtte fra Hedeselskabet og Friluftsrådet til plantning af en spiselig skov.  I september 2017 blev 250 frugttræer og buske plantet med god hjælp fra spejderne og deres forældre.

Centralt i Nordmandsmosen er spejderhytten, som har henligget til lidt tilfældig vedligehold. Brian Pedersen, der er gruppeleder hos spejderne, havde en idé om, at der skulle plantes en spiselig skov for også at lokke børnehaver og skoleelever til området. Han fik en landskabsarkitekt-studerende fra Københavns Universitet til at udvikle tilstandsrapport og en plejeplan for Nordmandsmosen sammen med Frederikssund Kommune.

Plantning af læringsøen i nord

På de 12 hektar kommer der fire læringsøer af forskellig karakter, og som henvender sig til forskellige aldersgrupper – både de helt små, folkeskoleelever og lokale borgere. Man kan både hente en masse viden, som gøres tilgængeligt på spejdernes hjemmeside, men en del af året kan man også smage på træer og buske. Det er et forsøg på at ramme primært børn og unge i øjenhøjde.

“Jeg var ikke selv arketypen på den læringsparate elev, der var god til at sidde stille, og derfor er mit mål at give et rum til især børn og unge. Naturen kan på mange måder favne den ekstra energi, som nogle børn har – og hvis den energi bruges positivt, er den jo guld værd. I en radius af cirka 8 km har vi 900 skolebørn, og det bliver et ekstra klasselokale for dem.”
Brian Petersen, Gruppeleder, Ræven Skibby Trop og Flok

Projektet er blevet et pilotprojekt for kommunen, der ønsker at bruge dette som skabelon for andre projekter med grønne arealer. Til projekt “Spis din skov” er også Frederikssund Kommunes talentudviklingsprojekt ’Naturambassadør’ tilknyttet, hvor fem spejdere i alderen 13-15 år fra Ræven Skibby Trop og Flok deltager i undervisningen på Skovskolen i Nøddebo. De er med til at planlægge undervisningsforløbet og skal starte projektet endeligt op i maj 2018.

Læs mere om Ræven Skibby Trop og Flok her