Årssolen

Januar

Januar er opkaldt efter Janus, den romerske gud med de to ansigter. Januar kigger både tilbage på det gamle år – og frem mod det nye. I gamle dage kaldte man måneden for glugmåned. Et glughul er et lille kighul.

Januar er den anden vintermåned og det kan være koldt med sne og frost. Skoven kan virke tyst og livløs i januar, men kigger du op i de nøgne løvtræers kroner eller ind imellem nåletræernes grene kan du se liv og høre småfugle som bogfinke, blåmejse, fuglekonge pippe. I skovbunden kan du finde spor efter nogle af de dyr, der stadig er i fuld vigør i skoven, f.eks. egern, hare, ræv, mus, og hjorte. Mange af dem er dog mest aktive om natten.

I Januar er der ret koldt i skoven, så husk at tage en en stor jakke på samt et par gode handsker.

Februar

Februar er navnet på en stor renselsesfest, man afholdt i det gamle Rom, før det nye år begyndte i marts. I den gamle danske kalender kaldte man februar måned for blidemåned. Det betyder den hvide måned med sne og tåge. I februar begynder vi for alvor at mærke, at det bliver lysere.

Februar er den tredje og sidste vintermåned – og ofte den koldeste med sne og frost. I skoven begynder safterne så småt at stige i træerne, kvistene vender sig mod lyset og knopperne bliver større. Der er stadig tyst, men de første musvitter begynder at pippe lidt og spætten trommer på tørre grene.

Marts

Marts måned er opkaldt efter den romerske krigsgud Mars – og det var årets første måned i den gamle romerske kalender. I den gamle danske kalender hed marts måned Tordmåned efter den nordiske krigsgud Thor. Det er den første måned i foråret – og den måned hvor

Marts er den første forårsmåned – og sollyset kan virke mærkelig skarpt i den vinter brune og nøgne natur. Men i løbet af marts trækker solen urterne frem ad jorden – og skovens grønnes nedefra. Enkelte buske, som hyldebusken, springer ud.

Den første varme vækker mange dyr og planter af deres vinterdvale – og smådyr som biller og edderkopper løber omkring på varme dage. Også padder og krybdyr begynder at røre på sig, når temperaturen stiger og puster nyt liv i deres vekselvarme kroppe.

Fuglene begynder for alvor at synge – og fra syd kommer trækfugle som vibe, gransanger og hvid vipstjert. De trækfugle der har været i vinterkvarter i Danmark begynder at trække mod nord.

April

I April måned er den måned hvor jesus er født og korsfæstet…. ha ha aprilsnar

April betyder at åbne på latin – aperire – her åbner året sig. I den gamle danske kalender blev april kaldt for fåremåned eller græs måned – fordi man satte fårene på græs i april.

Nu får solen og varmen for alvor magt – og skoven grønnes nedefra. Skovbundens urter sætter blade og blomstrer og skynder sig at udnytte lyset før løvtræerne springer ud. Anemoner dækker skovbunden under bøgetræerne – og også vorterod, lærkespore, kodriver, guldstjerne og den lille fine skovsyre blomst er at finde i løvskovene. Pil, birk, tjørn – og mange andre træer og buske springer ud i april.

Maj

Maj er opkaldt efter Maja – en græsk frugtbarhedsgudinde. Og det er vores frodigste forårsmåned. Her springer mange træer ud med blade og blomster og landet grønnes. I den gamle danske kalender hed maj majmåned eller blomstermåned…

I maj er foråret i fuldt flor. De største træer, bøg, eg, ahorn og ask, springer ud – og løvskoven er lysegrøn. Fuglene synger så det er en lyst – og forårsblomster som kodriver, majblomst, liljekonval, skovmærke, fladstjerne og folder sig ud i skovbunden.

Juni

Juni er navnet på sommerens første måned. Den er opkaldt efter Juno – den romerske gudinde for kvinden og ægteskabet, der senere identificeres som gudinden Hera. I gamle dage kaldte man juni for skærsommer – den lyse sommers måned.

Den 21. juni er det årets længste dag – Sommersolhverv. Dagen er 17 timer og 26 minutter lang og solen er oppe fra går fra klokken 4.28 til 21.55.

Juni er den første sommermåned. I skoven er der svalt og skyggefuldt under bøg og ahorn – og stadig meget lyst under eg og ask, der først lige er sprunget ud. Bierne summer, sommerfuglene flagrer, fluerne svirrer, myrerne myldrer og myggene stikker. Alt er lige som det skal være i sommerskoven.

Juli

I Juli er årets syvende måned. Den er opkaldt efter kejseren Julius Cæsar. I gamle dage kalde man også juli for Ormemåned. I første halvdel af måneden bærer lindetræerne store mængder af lysegule blomster med fin duft. I grøftekanter og overdrev kan I finde masser af sommerblomster, f.eks. den lille hvide agersnerle, der kravler i græsstråene, kornblomst og valmue – kamille, blåhat, cikorie, vejbred og grå bynke. Det er en rigdom uden lige – og der er kun et at gøre – plukke buketter og lave blomsterringe og hårkranse. Indsaml sommerblomster og brug dem til urtemedicin, f.eks. sololie, fodbad, salve og creme.

August

August måned er opkaldt efter den kejseren Augustus som var adoptivbarn af Julius Cæsar. I gamle dage kalde man også august for Høstmåned.

August er sommerens sidste måned – og ofte også den varmeste. Vi får sol, regn og frodighed – skoven står i fuldt flor og bær og frugter modnes. Skovtræernes frugter og frø vokser i størrelse. I skoven, bækken, søen og havet – overalt myldrer der af liv – og det er oplagt at udforske det lige hvor det er – i naturen.

I august er det slut med de lyse nætter – men samtidig lunt og godt at sove under åben himmel. Nu er det tid at se stjerneskud. I havet er der også stjerner. Det er morild – små mikroorganismer der lyser ved berøring. Du kan se dem når du kaster en sten, ror i en båd – eller svømmer i havet om natten.

September

September kommer af septem, der betyder syv på latin. September var nemlig den syvende måned i den gamle romerske kalender. I den gamle danske kalender hed den fiskemåned, fordi man kunne fange masser af sild.

September er den første efterårsmåned. Vejret kan stadig være dejlig varmt, men luften begynder at få en snert af is og sne – og på solskinsdage er himlen så blå og høj som kun i september. Det er høst og skoven bugner af brombær, hyldebær, røn, hassel og mange andre syltefrugter.

Over de stubbede marker trækker fuglene bort, mens jagten går ind. Agern, bog, kastanjer, hyldebær, brombær. Træer og buske bugner af frugt i skoven og i haven. Brombær bliver modne over lang tid. Hvis I kikker på en brombærbusk vil der tit være både modne bær og grønne bær som modnes over den næste måned. Det er dejligt, for så kan I plukke brombær tit.

Hyldebær – så er de der endelig! Pluk de sorte klaser og lav hyldebærsaft og hyldesuppe til den lange vinter. Lav evt. nogle flasker med klassen, som I kan tage med på tur og varme over bål når det bliver koldere.

I september måned kan du også plukke en masser af æbler, de fleste æbletræer har nemlig først helt modne æbler i september måned, lige bortset fra vinter æbler. Vinter æbler er nogle man plukker og lader stå og modne i et mørkt og koldt rum indtil det så er vinter og så er de blevet søde nok til at spise. Det er da smart, så har man også friske og søde æbler om vinteren. 

Oktober

Oktober kommer af okto, der betyder otte på latin. Oktober var den ottende måned i den gamle romerske kalender. I den gamle danske kalender hed den sædemåned, fordi man såede rug før vinteren.

 I oktober måned skifter træernes blade ofte farver fra grøn til gul, rød og brun. Træerne trækker det værdifulde, grønne klorofyl** tilbage i kvistene. Og nu kan vi se de mindre værdifulde stoffer som det gule xantofyl** og de orange karotener,*** da de ikke overdøves af det grønne klorofyl.

Nøddetid. Hasselbuskens nødder sidder tit flere sammen i grønne hylstre, der kaldes haser. I slutningen af september og i oktober bliver nødderne brune og modne – og falder ud af haserne. De bliver spredt af egern, mus og fugle der bl.a. bruger dem til vinterforråd. Hasselbusken var et af de første træer der indvandrede til Danmark – og busken har vokset her i mere end 10.000 år. I stenalderen var nødder vigtig vinterføde for menneskene, fordi de var gode at gemme.

Klorofy* Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve. Stoffet spiller en afgørende rolle i planternes omdannelse af sollys til kemisk energi gennem fotosyntesen.

Xantofyl** et gult farvestof der findes i plantecellers grønkorn

Karotener*** et orange farvestof, det er det stof der giver orange gulerødder den orange farve.

November

November kommer af novem, der betyder ni på latin. November var den niende måned i den gamle romerske kalender, der startede i marts. I den gamle danske kalender hed den slagtemåned, fordi man slagtede nogle af husdyrene, så der var plads når de skulle på stald. November er en overgangstid, hvor dyr og planter forbereder sig på vinteren. Vekselvarme dyr som snog, hugorm, firben, frøer og tudser gå nu i hi. Efterårsstormene suser over landet og river de sidste blade af træerne, der pludseligt står sørgeligt nøgne i regnen. Der kan komme rigtig kraftige storme, der vælter træer.På døde stammer og grene kan du finde fyrsvamp (tøndersvamp) hele året. I gamle dage tørrede man svampen, pillede fibrene fra hinanden og brugte dem til at få gnisten til at fænge, når man slog ild med sit ildstål.

December

December kommer af decem, der betyder ti på latin. December var den tiende måned i den gamle romerske kalender, der startede i marts. I den gamle danske kalender hed den kristmåned.

Den 1. december står solen op klokken 8.17 og går ned klokken 15.40.

Den 31. december står solen op klokken 8.42 – og går ned klokken 15.44.

Hvor meget er dagen blevet kortere siden sommersolhverv i juni?

December er den første vintermåned – og uh hvor er det mørkt og koldt – ofte med nattefrost. Heldigvis er julen lige om hjørnet og vi tænder lys inde og bål ude. Det er nok det, der gør, at vi overlever uden lys igen og igen.

I skoven er der tyst. Mange pattedyr, padder og krybdyr er gået i dvale. Insekter og smådyr overlever på små lune steder – eller som æg. En del fugle er trukket mod syd – og fra nord har vi fået vintergæster. Træerne står ganske stille. Deres vækst er holdt op og de forbereder sig på vinter og frostvejr.

Kilder:

https://www.skoven-i-skolen.dk/

Wikipedia