En plante er levende

Alt levende kan blive til mere nyt liv – det kalder man formering.

Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Det, der er levende vil også dø på et tidspunkt. Mennesker kan let blive 80 år gamle, en hund kan blive 14 år, og et æbletræ kan blive over 100 år.

Formering er:

• Når mennesker får børn.
• Når dyr får unger.
• Når planter sætter frø, som kan blive til en ny plante.

Før planten kan danne frø, skal den blomstre. Det er nemlig i blomsterne, der er en slags mor og far. Der skal både en mor og en far til for at skabe nyt liv.

”Far” er støvdragere med støvknapper på. På knapperne sidder pollen. Pollen ligner støv.
”Mor” er støvfangerne, griffel og frugtknude. Med støvfangerne fanges pollen. Når pollen fanges af støvfangere hedder det: Bestøvning.

Pollen sendes gennem griffel ned til frugtknuden. I frugtknuden ligger små anlæg (små begyndelser) til frø. Når pollen møder de små frø-anlæg kaldes det befrugtning. Nu kan frøet vokse, modne og til sidst kan det selv blive til en plante.

For at frøet kan ligge godt, til det er modent, må planten have et godt frø-gemme.

For at frøet kan ligge godt, til det er modent, må planten have et godt frø-gemme.
Kan du huske at frugt betyder ”frøgemme”?
Alle planter har et ”frøgemme” – altså en frugt. De ser forskellige ud, og det er ikke dem alle sammen, vi spiser.

Her er en gulerodsblomst. I blomsten dannes frugt, der gemmer på frø. Hvis du vil have gulerødder i din have næste år, tager du et frø og putter i jorden.  

Her er en morgenfrueblomst. Fra den kan du også tage frø og putte i jorden, så får du en fin blomst næste år.  

Her er en ærtebælg. Det er en frugt. Ærten er frøet. Put en ært i jorden, og du får en ærteplante næste år.

Her er et æble. Inde i frugten gemmer frøene sig. Dem kalder vi også kerner. Hvis du putter kerner i jorden, kan der komme et æbletræ op.

Et æble bliver til

Om foråret kan du se knopper på æbletræets kviste.

I maj – juni måned bliver knopper til blomster. Nu kan æbletræet formere sig. Det vil sætte frø til nye træer. Når vi snakker om æbler, kalder vi frø for kerne.

I blomsten bor både en ”far” og en ”mor”. Men i en æbleblomst vil moderen og faderen, der bor sammen ikke kunne lave små kerne-babyer sammen. Derfor skal pollen komme fra en blomst på et andet æbletræ.

Til at flytte pollenstøv får blomsten hjælp fra insekter. I blomsten findes dejlig nektar. Det kan bier og svirrefluer rigtig godt lide. Når insekterne drikker nektar, får de pollenstøv på fødderne. De flyver til en anden æbleblomst. Blomstens støvfangerne tager pollen fra bien eller fluens fødder. Nu er blomsten bestøvet.  

Pollen kommer gennem griflen ned i frugtknuden. En befrugtning er sket. Nu kan kernerne vokse. Det er vigtigt med et godt frøgemme. Blomster-bladene laver et kernehus. De bliver gennemsigtige. Bunden af blomsten vokser uden om og sammen med bladene – det bliver til det, vi spiser.

Nu ligger kernerne i kernehuset og vokser og modner. Kernehuset har 5 rum. I hvert rum er 1-3 kerner. Først er kernerne hvide, så bliver de brune. Imens bliver æblet større og større.

I august modnes de første æbler. Når kernerne er modne, smager æblet mere sødt.

Måske kommer der et dyr og spiser det vilde æble. Dyret smider kernehuset væk. Eller måske kommer kernerne ud med dyrets lort. Der hvor kernerne kommer til at ligge, kan et nyt æbletræ vokse op – hvis det er et godt sted med god jord, lys og vand engang i mellem.

Du kan også tage kerner fra et æble og så i noget jord.

Du ved nu, hvordan et æble bliver til. Fra naturens side får et æbletræ kun frugter, for at kunne skabe et nyt træ. Det får du glæde af, fordi du kan spise frugterne. Træet vil gerne have, at kernerne kommer i jorden. Så kan de nemlig blive til et nyt æbletræ, og livet føres videre.

”Men hov, det er rigtigt, du kan så æbletræer, ved at putte kerner i jorden, men sådan laver man slet ikke æbletræer i dag. Man poder.”

Gartneren har ret. Man poder. Det gør frugtavlerne og plante- skolerne. De vilde æbletræer, der får lov til at vokse i skov og krat, kommer fra kerner, som er smidt på jorden af mennesker eller dyr. Æbletræer i haven sår man ikke selv.
Æbler fra vilde æbletræer er ikke søde som æbler fra træer, vi planter i haven.

Her er et Filippa-træ. Det får blomster. De bliver til æbler, som også hedder Filippa. Umm, du kan godt lide Filippa.

Du tager kerner fra Filippaæblet for at lave et nyt træ. Der går nogle år, før træet bliver stort og selv får æbler.

Når du er voksen er træet blevet så stort, at det selv får æbler! Du bliver skuffet. Du troede det smagte anderledes. Måske husker du bare forkert. Men nej – du husker rigtigt! Æblet er anderledes. Æblet er ikke et Filippa. Mor-æblet hed Filippa, men far-æblet hed noget andet. Måske Prima. En Filippa- mor kan ikke få æblebørn med en Filippa-far. Det nye æble bliver en blanding mellem Filippa og Prima.

”Hvis jeg kan lide Filippa æbler, vil jeg have træer i min have, der giver mig Filippa æbler.”


Du kan ikke så dit eget Filippa træ, med en kerne fra et Filippa æble. Du må gøre noget andet.

Du finder et Filippa træ. Din nabo har et. Du får lov til at skære en kvist af. Du skal finde et andet lille træ. Du blander de to træer. Fra det ene træ, skal du bruge roden. Den bestemmer, hvor stort træet bliver engang. Fra det andet træ skal du have en kvist, der bliver til grene. På dem vokser æblerne engang.

Med en kniv snitter du i træet 10-20 cm over roden. Du sætter kvist fra Filippa træet, der hvor du har snittet i træet. Du binder stram elastik omkring. Så putter du voks oven på. Voks er som lim. Du planter træet med rod og den pålimede kvist i din have. Hvis kvisten, der bliver til grene og giver æbler, er fra et Filippa træ, kommer der Filippa æbler.

Træet kan lide din jord. Det vokser. Træ og kvist vokser sammen. Træet tror, at det var dens egen kvist. Kvisten tror, det var dens egen stamme. Kvisten får god næring fra træet, og den vokser sig stor og stærk. Nu har du fået dit eget Filippa æbletræ.  

Når du kan pode, kan du altid lave et træ, der giver dig Filippa æbler. Du kan også lave nye træer og give til dine børn. Så kan de også få et Filippa træ.  

Sorter

Kig rundt omkring i din klasse. Egentlig ligner i hinanden. Der er dog forskel. Nogle af dine kammerater er gode til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til at synge – alle sammen er I gode til et eller andet.

Sådan er det også med æbler. Æbler ser forskellige ud. Nogle er gule, nogle er røde, nogle er grønne. Nogle er små og andre er store. Nogle er meget søde, og andre er sure. Man siger, det er forskellige sorter.

Du har hørt om Filippa. Elstar, Gloster, Jonagold, Ingrid Marie og Aroma er andre æblenavne. Altså sorter. Måske har du hørt navnene. Måske kender du nogle andre.

Du kender ikke alle. I hele verden findes der over 7.500 forskellige sorter. I Danmark findes der cirka 700 forskellige sorter. Nogle er nye sorter. Andre er gamle sorter. Det betyder, de har været kendt i Danmark i mange år. Der findes 300 gamle sorter i Danmark.

Hvor mange sorter / æblenavne kender klassen? Hvor mange forskellige kan du købe i supermarkedet?

Hvorfor kan man ikke købe 700 forskellige slags? Eller 7.500 forskellige slags?

“Jeg vil kun sælge æbler, der kan holde sig i lang tid. De skal være billige for mig at købe til min butik. Ellers tjener jeg ikke penge, når jeg sælger dem.”  

“Vi køber kun fine røde æbler. Det er de eneste børnene vil spise. De skal være store og blanke. De må ikke have pletter. Vi vil gerne have mange æbler og betale få penge.”

“Jeg kan kun sælge æbler, der er store og flotte. De skal holde længe og ikke rådne. De må ikke være dyre. Hvis jeg skal tjene nok penge, skal jeg have mange æbler på mine træer.”

“Børn i dag, ved ikke hvordan et godt æble smager. Dengang jeg var barn, kunne man få gode æbler. Vi plukkede dem selv i haven. Det gjorde ikke noget, de havde en plet. Sommetider gik vi på æblerov hos naboen. Alle de gode æbler jeg kendte som barn, kan man aldrig købe i supermarkedet.”

Oldefar er ikke helt tilfreds. Mon han er den eneste?

“Jeg vil gerne have mange æble- sorter at vælge mellem. Nogle er gode til æblekager. Nogle er gode til salat. Nogle er gode til most. Nogle er gode til syltetøj. Nogle er gode til bare at spise, som de er. De er gode til forskellige ting.

Nogle mennesker kan lide sure æbler, nogle kan lide søde æbler. Det er dejligt, at der findes forskellige smag. Ellers bliver livet kedeligt! Hvordan skal et moderne æble være?

Hvordan er det nu lige med de æblesorter man kan få i dag?

Hvad siger købmanden, familien og frugt-avleren?

Hvad er vigtigt for kokken og for oldefar?

Hvad er vigtigt for dig?

Kan du huske nogle af de sorter, i har set i klassen?

Nye og gamle æblesorter

Mange æblesorter er gamle. Dem har man kendt i rigtig mange år. Naturen har selv sørget for, at gode æblesorter er kommet til verden. Det er sket, når træet har fået blomster og de blev bestøvet, (altså når planten skulle formere sig, som du hørte om tidligere). To æblesorter har blandet sig og lavet en ny. I dag er det næsten kun mennesker, der styrer, hvilke nye æblesorter der kommer.

Når mennesket laver nye æblesorter, hedder det at forædle. Så vælger en planteforædler et ”mor-æble” og et ”far-æble”. Baby- æblet er den nye sort. At blande to sorter hedder at krydsbestøve.

Kan du huske, at alle æbleblomster har både en mor og en far del? Far delen kan godt komme fra en æbleblomst, der sidder på et træ med et pigenavn.
Kan du huske Filippa? Der er også et æble, der hedder Ingrid Marie.

I en have fandt man et træ, hvor der voksede Ingrid Marie æbler på. Da træet fik blomst, tog man pollen med en lille pensel, og forsigtigt puttede man den pollen ned i griflen på blomsten på et Filippa æbletræ. Man lavede kryds-bestøvning.

Filippa mor

Ingrid Marie far

Aroma barn

Blomsten blev således befrugtet. Der voksede et æble. Da æblet var modent, tog man kernerne og såede dem. Der voksede et nyt æbletræ op. Efter nogle år, fik det æbler. Disse æbler kom til at hedde Aroma.

Filippa og Ingrid Marie var gamle æblesorter. Aroma blev en ny æblesort.

Aroma var lige sådan et æble, planteforædleren havde drømt om. Derfor sagde han til en gartner: ”Tag nogle kviste fra dette træ, med de dejligste Aroma æbler og pod dem på nogle stammer, som kan plantes i frugtplantager”. I dag er der mange frugtplantager, der har Aroma. Du kan også købe et Aroma æbletræ på en planteskole og plante det i din egen have. (En butik der sælger planter og træer hedder en planteskole). Aroma er ikke det eneste æble af ny sort. Måske kender du et æble, der hedder Elstar, eller et der hedder Prima – der er flere nye sorter. Æbletræer der formerer sig vil altid lave nye sorter.
Der kan dog være gode grunde til at mennesker vil blande sig i udviklingen af nye sorter.

– Jeg vil lave et æble, der er sundt og stærkt og kan slås mod sygdom.
– Jeg vil have fine, store æbler.
– Jeg vil lave et med en flot farve.
– Jeg vil have mange æbler på mit æbletræ.
– Jeg vil lave en sort, der giver mange frugter
– Jeg vil have et æble, der smager godt. Det skal være et æble, mange kan lide.
– Jeg vil lave æbler, der passer til forskellige klimaforhold. Måske bliver det varmere i vejret. Klimaet ændrer sig.

Det er dog ikke så enkelt at lave en ny sort. Først skal plante-forædleren finde nogle æbler, der har nogle af de fordele, som han søger.

Lad os bruge Aroma som eksempel igen.

Mor Filippa
smager godt – god til at bekæmpe sygdom (altså sin egen) – mange frugter på træet – falder let af stammen, når det er modent – modent i september og kan gemmes til februar eller marts – sælger ikke godt i butikkerne, fordi det ikke er så flot – godt til æblegrød og æblekage.

Far Ingrid Marie
Frisk sød-syrlig smag – kan spises som det er – middelfast – flot, rødt og gult – giver mange æbler på træet hvert andet år – modent i oktober og kan blive længe på træet uden at blive overmodent – kan lagres indtil jul – kan blive angrebet af sygdom (meldug og kræft).

Barn Aroma
Smager sødt – saftigt – smukt – velformet – middelfast – mange æbler på træet – mange æbler på træet et år betyder, at der ikke kommer mange året efter – sund og stærkt, stærkere end sygdomme (skurv og meldug) – modent i september og kan holde sig til jul – kan fryses – kan spises som det er – god til æblegrød og æblekage.

Se godt efter. Aroma har fået mange egenskaber fra sin mor og sin far. Når man laver en ny sort, håber man at få de gode egenskaber – ikke de dårlige.

Både Filippa og Ingrid Marie er gamle sorter. Når man gemmer de gamle sorter, kan man lave nye – og måske bedre. Selvom det er lykkedes at lave en ny god sort, kan det være godt at bevare de gamle sorter.

Der er nogle gamle sorter, som ingen frugtplantager har mere. De bliver heller ikke solgt i almindelige planteskoler. Hvis ingen planter nye træer, hvor der er podet gamle sorter på, vil de efterhånden uddø.

Derfor findes der en slags bank for æbletræer og andre planter. Det hedder en gen-bank. Her gemmes frø fra mange planter. Genbanken har en afdeling, der hedder Pometet. Her har de plantet 750 forskellige æblesorter. 250 af dem har været kendt af folk i Danmark i mere end 100 år. Dem regner man for at være gamle sorter.

Hvad vil der ske, hvis man lader de gamle sorter uddø?

Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: ”bare jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så kunne jeg lave en ny tegning derfra”.

Din ven er rejst, så han kan ikke lave en ny.

På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når man udvikler en ny sort, kan den være god. Den kan være så god, at alle vil avle den. Men hvis det kun er den ene sort, der bliver avlet, og der en dag kommer en sygdom, som rammer lige præcis den sort – hvad sker der så?

Har du arvet din mors lille næse og din fars store ører? Eller har du arvet din mors stærke tænder og din fars krøllede hår?
Du ligner både din mor og far – måske også bedsteforældre og oldeforældre.

Opgave

Aroma ligner både sin mor og far.
Sæt blå streg under de egenskaber som Far Ingrid Marie også har.
Sæt rød streg under de egenskaber Mor Filippa også har.

Barn Aroma
Smager sødt – saftigt – smukt – velformet – middelfast – mange æbler på træet – mange æbler på træet ét år betyder, at der ikke kommer mange året efter – sund og stærkt, stærkere end sygdomme (skurv og meldug) – modent i september og kan holde sig til jul – kan fryses – kan spises som det er – god til æblegrød og æblekage.

Mor Filippa
Smager godt – god til at bekæmpe sygdom (altså sin egen) – mange frugter på træet – falder let af stammen, når det er modent – modent i september og kan gemmes til februar eller marts – sælger ikke godt i butikkerne, fordi det ikke er så flot – godt til æblegrød og æblekage.

Far Ingrid Marie
Frisk sød-syrlig smag – kan spises som det er – middelfast – flot, rødt og gult – giver mange æbler på træet hvert andet år – modent i oktober og kan blive længe på træet uden at blive overmodent – kan lagres indtil jul – kan blive angrebet af sygdom (meldug og kræft).

Syge æbler

Her er et æble med skurv

Æbler kan blive syge. Der er sygdomme der hedder kræft og meldug. Den mest almindelige sygdom hedder skurv. Man kan godt spise et æble, der har skurv, men de er ikke så pæne. Når et æble har skurv, kan det ikke holde sig frisk så længe.

Der kan også komme insekter og ødelægge æblerne. Mange insekter er glade for æbler.

Æbler kan sprøjtes med gift for at holde sygdom og insekter væk. Nogle æbler får også gift sprøjtet på, når de er plukket, for at de kan holde sig længe, uden at blive syge. Derfor skal man huske at vaske æbler.

Mange mennesker vil have frugt uden gift. Mange frugtavlere kan heller ikke lide at bruge gift. Hvis man er økologisk frugtavler, må man ikke bruge gift.

”Nogle æblesorter bliver ikke så let syge som andre. De kan selv slå sygdom ihjel.” Det er godt, at frugtavleren har sådanne æbler. Så køber vi dem”

”Men husk at de også skal smage godt!”