Lad dine tanker gå en tur gennem supermarkedet frugt og grønt afdeling, eller tænk på en have du kender. Der er masser af frugter og grøntsager.

Men hvem har egentlig bestemt, hvad der er frugt og, hvad der er grøntsager?

Det kan være svært at bestemme hvad, der er hvad. De fleste mennesker opdeler efter en kulturel indflydelse. Det vil sige at de opdeler ud fra det de har fået at vide hjemmefra, og det som de har set i kogebøger, reklamer og andre steder.

Men hvad er egentlig forskellen på frugter og grøntsager. Hvad mener du?

En botaniker, som er ekspert på planter, vil have sin forklaring. Botanikeren siger:
”Planter laver frø for at give nyt liv. Det er kun frø, der er blevet befrugtet, som kan give nyt liv. Når de er befrugtet, gemmes de i et frøgemme, til de er modne. Dette frøgemme hedder frugt. Alle planter har altså frugt.”

”…hvad befrugtning er? øh, det hører du om lidt senere, men det handler om blomster og bier.”

Når botanikeren på vej hjem fra arbejde skal købe ind, står der på hans indkøbsseddel, at han skal købe frugt, så hans børn kan få frugt med i skole. Når han har fri, tænker han helt anderledes. Han tænker kulturelt/kulinarisk ligesom de fleste. kulturelt betyder, at der i det samfund, han bor i, er en bestemt måde at dele op på. Denne måde er oftest bestemt af, hvordan vi historisk har brugt frugten eller grøntsagen ud fra smagen. En kok vil altså sige:

”Planter er også mad. Frugt er noget, man spiser – og de er søde og saftige. Gode til dessert. Dejlige som mellemmåltid.”

Der er altså to måder at beskrive frugt på. Derfor er det let at blive forvirret. Tænk på peberfrugt. Kokken kalder den ikke for en frugt. Han kalder den en grøntsag. Den bruges heller ikke til sød dessert. Men den gemmer til gengæld på nogle frø, det er derfor, den hedder noget med frugt. Det er lidt mærkeligt! Alt, der gemmer på frø, er frugt, men det er ikke alle, der hedder noget med frugt.

Hvad kan man lave af frugt ?

Frugt i Danmark

Nu kender du rigtig mange frugter. Nogle af frugterne kommer fra lande langt væk og kan slet ikke vokse i Danmark.

En banan eller en appelsin kan ikke dyrkes i Danmark.
Nogle af dem vokser i Danmark, men ikke hele året rundt. Det kalder man, at frugten har sæson. Jordbær kan plukkes om sommeren i Danmark. Hvis du vil have jordbær om vinteren, kan du måske købe dem i butikker, men de er kommet til Danmark fra et varmt land langt væk. Nogle lande har sommer, når vi har vinter. Lande har forskellige klimaer.

– Bananer kan godt lide sol, varme og fugtigt vejr.
– Appelsiner elsker solskin.
– Æbler har ikke noget imod lidt kulde.

Danmark har et godt klima for æble-dyrkning. Et æbletræ har brug for at hvile, det gør det i den kolde periode. Selve æblet udvikler en god saftig, sød-syrlig smag, når det på modningstidspunktet får lidt kulde om natten og solskin i dagtimerne. Præcis som månederne er i august-oktober.

I Danmark vokser bær som hindbær, jordbær, stikkelsbær og solbær. De har en kort sæson. Det har blommer også.

Pærer og æbler har en længere sæson.

I Danmark bliver de første æbler modne i august måned. De kaldes derfor for sommeræbler. Du kan plukke æbler indtil det bliver vinter. Æblerne kan gemmes i kasser. Derfor kan du købe danske æbler, indtil det bliver april. Det er en temmelig lang sæson.

Hvis du vil spise æbler fra april til august måned, er det æbler, der kommer fra andre lande. Mens der er danske æbler, kan du også samtidig købe æbler fra andre lande, måske fordi de er billigere for købmanden at købe hjem.

I dag findes en mulighed for at ”snyde” sæsonen. Det er muligt at holde æbler friskere i længere tid. Med en gasart, der hedder smart fresh, stopper æbleproducenten æblets modning. Æblet ligger i et tæt lokale i lang tid uden, at det rådner. Derfor kan man købe æbler, der faktisk er fra sidste års høst. Når æblet kommer uden for lokalet starter modningsprocessen igen og derfor kan det rådne på et tidspunkt. Men prøv at sammenligne et æble, du plukker fra haven med et, du har købt i supermarkedet, og se hvor længe der går inden det rådner.

Danske æbleavlere er ikke så glade for smart fresh. Men siden 2008 har det været lovligt at bruge det i Danmark. Når æblet forstyrres i sin modning kan det gå ud over smagen, det kan være grunden til at mange ikke vil bruge det.

Æbler kan også vokses. Altså får de påsmurt voks uden på. Dette gør, at æblet kan se fint ud udenpå, men indefra rådner det. Måske har du bidt i sådan et æble. Det er en slem skuffelse!

Ubehandlede æbler købt fra en planteavler kan måske godt holde sig længere, end de æbler du selv har hjemme i haven. Det kan være ,fordi planteavleren ved, hvordan han forsigtigt skal behandle æblet, så ikke det bliver stødt. Han sørger også for at sortere æbler fra, der har mærker. Hvis et æble med en rådden plet lægges ved siden af friske æbler, smitter det hurtigt de andre. Det er også vigtigt, at æblerne opbevares køligt. De må dog ikke få frost.

En plante har også familie

Der findes mange forskellige frugter. Frugterne deles op i frugttyper. Nogle er nødder, nogle er bær, nogle er kernefrugter, nogle er stenfrugter og nogle er kapsler.

Svenskeren Carl von Linné, der levede fra 1707 til 1778, var en meget flittig mand. Han indsamlede planter, dyr og sten fra naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede herbarium og studerede planterne. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. Linné inddelte planterne i 24 forskellige klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men var også forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, familier og arter. Af internationale årsager blev de videnskabelige navne latinske. Linné navngav dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at sætte naturen i system på. Forskere efter hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i system. Den videnskabelige klassifikation, som Linné grundlagde, ses nedenfor.

Videnskabelig klassifikation på almindelig æble eller spise-æble:
Rige: Plantae (planter)
Division: Magnoliophyta (dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (tokimbladede)
Orden: Rosales (Rosen-ordenen)
Familie: Rosaceae (rosen-familien)
Slægt: Malus (æble-slægten)
Art: Malus x domestica

Som botaniker sammenlignede han planter ud fra, hvordan de voksede. Hvilke frø de fik. Hvordan blomsterne så ud. Alt lagde han mærke til. Han fandt ud af, at nogle planter lignede hinanden meget. Dem satte han i familie sammen.

Æbler og roser kom i samme familie. Måske tænker du, at æbler og roser ikke ligner hinanden. Prøv at se på billederne. Det første billede er en blomst på et æbletræ. Det andet billede er en vild rose. De ligner hinanden på nogle måder.

Da Carl von Linné havde delt dem op i familier, delte han dem op i slægter.

Æblet var alligevel forskelligt fra rosen. Så de kom i hver sin slægt. I æbleslægten og i roseslægten. Fordi han gav alle planter og dyr latinske navne, kaldte han æbler for Malus.

Han kiggede igen på planterne. Der var også forskelle indenfor slægten, så derfor delte han dem op i arter.

Æblearter er der faktisk mange af rundt om i verden, men i Danmark vokser der ikke så mange af dem.

En art kan godt have flere navne.

Vildæble, skovkrabbe, abild
Er surt og ikke til at spise råt. I oldtiden spiste man det ristet eller tørret. Vokser i skoven. Spises af dyr.

Spiseæble, det søde æble
De dejlige æbler vi spiser. Dem vi har i haven, og dem vi køber i supermarkedet

Paradisæble, bær-æble
Nogle har sådanne æbletræer i haven til pynt. Æblerne kan ikke spises. De kan bruges til gélé.

Det ægte vilde æble kaldes også skovkrabbe eller Abild. Ordet abild lyder næsten som æble. Det var også denne art, der for mange år siden gav frugten navn. En æblehave kaldes også for abildgård.

Spiseæblet kaldes også for det søde æble. Selvom det kan være syrligt. Der findes mange forskellige spiseæbler i forskellige farver, størrelser og smag. Det er fordi arter også deles op i sorter.

Sorter skal du høre om i delemne 2. Det vilde æble skovkrabben og det søde æble, er to arter, som du vil høre mere om i delemnet om æblets historie.

Opgave

Hvad betyder det, at lande har forskelligt klima?

I grupper skal I nu diskutere, hvorfor I synes det kan være godt at spise frugter fra Danmark i sæson? Samtidig skal i diskutere hvorfor det kan være godt, at vi kan få frugter fra andre lande?

Måske kan I finde inspiration på listen her – måske kan i lave listen længere:

– Vitaminer og mineraler
– Transport koster penge
– Transport bruger brændstof, som forurener
– Smag
– Forskellighed
– Forskellige regler for brug af sprøjtemidler
– Sommer og vinter
– Pris